Forfatter: Monica Porter
Oprettelsesdato: 17 Marts 2021
Opdateringsdato: 17 Kan 2024
Anonim
Vaccineetikette: Tips til civile samtaler - Psykoterapi
Vaccineetikette: Tips til civile samtaler - Psykoterapi

Indhold

Centrale punkter

  • For nogle har vaccinerne givet en følelse af komfort og håb om at vende tilbage til normalitet; for andre er disse blevet en ekstra stressor.
  • Samtaler om COVID-19-vaccinationer kan gennemføres med respekt og empati og undgår konflikter med kære og bekendte.
  • Det er vigtigt at respektere hinandens meninger og synspunkter og være villige til at blive enige om at være uenige.
  • At sætte grænser for diskussioner, tillade uenighed og reflektere over dine følelser kan hjælpe med at lette produktive diskussioner.

Dette indlæg blev skrevet af Denise Carballea, M.S. og Rita M. Rivera, M.S., medlemmer af arbejdsgruppen Medicin og afhængighed i COVID Psychology Task Force (oprettet af 14 medlemmer af American Psychological Association), som sponsorerer denne blog.

Siden godkendelsen af ​​flere coronavirusvacciner har folk oplevet stress, angst, forvirring og nysgerrighed omkring emnet. På grund af en enorm mængde information og i nogle tilfælde misinformation kan enkeltpersoner føle sig overvældede eller forvirrede med hensyn til hvad de skal tro eller gøre.


Disse følelser tilskynder sandsynligvis folk til at diskutere COVID-19-vacciner med familiemedlemmer, venner, kolleger og kære. På grund af de forskellige standpunkter om dette emne kan disse samtaler imidlertid være udfordrende og endda konfliktstyrede.

For nogle har vaccinerne givet en følelse af komfort og håb om en mulig tilbagevenden til normalitet; for andre er disse blevet en ekstra stressor. Det kan føles naturligt at diskutere COVID-19-vaccinerne med familie og kære; det er dog vigtigt at huske, at hver persons oplevelse og følelser kan variere. Desuden kan nogle individer være åbne for disse samtaler, mens andre kan vælge at fravælge. Derfor er det vigtigt at være respektfuld over for hinandens meninger og synspunkter og være villig til at blive enige om at være uenig.

Fizkes, iStock’ height=

Følgende er nogle tip, du kan implementere, når du diskuterer dette emne med kære og bekendte:


  • Spørg snarere end at antage. Hvis du vil diskutere dette emne med dine kære, skal du spørge, om de har det godt. Husk, at pandemien har været en kilde til stress for alle, og nogle emner kan udløse for mennesker. Det er nyttigt at respektere andres valg af, om de vil have en samtale om COVID-19-vacciner. Vær også opmærksom på, at nogle mennesker måske vil have en diskussion for at få deres synspunkter hørt; de vil måske ikke nødvendigvis have råd eller få at vide, hvad de skal gøre.

  • Sæt grænser, før du indleder samtalen. Vær klar og ærlig om alle emner, du har det godt med at tale om, såvel som dem, du ikke vil diskutere. Tillad ligeledes andre mennesker at dele deres grænser og være opmærksomme på disse under samtalen. At blive enige om, hvordan man kommunikerer med hinanden, kan undgå spændinger og fremme produktive diskussioner.

  • Vær proaktiv snarere end reaktiv. Målene med samtalen skal være at forstå hinanden og fremme diskussion af forskellige synspunkter. Selvom ideer eller tanker varierer, kan forsøg på at se hinandens perspektiv på emnet give noget indblik i andres bekymringer. Prøv at føre en samtale uden at fælde dom og kritisere andres forskellige synspunkter.


  • Enig om at være uenig. Selvom du har et andet perspektiv end dine kære, så prøv at forblive empatisk, mens du lytter til dem. Hvis den anden person føler, at deres bekymringer bliver ugyldiggjort, risikerer samtalen at afbryde forbindelsen. Når du deltager i diskussioner, skal du også prøve at afstå fra at skamme andre på baggrund af deres forskellige holdninger. Dette kan føre til, at personen lukker, føler sig respektløs og afbryder alle fremtidige samtaler. Uanset om du begge deler det samme synspunkt, kan du vælge at lytte uden at afskedige hinanden.

  • Overvej at reflektere over dine følelser. At tænke på, hvordan andres kommentarer og synspunkter får dig til at føle, kan hjælpe dig med at forstå dine svar. Selvrefleksion kan give dig indsigt i, hvordan og hvorfor dine kærees meninger og holdninger påvirker dig. At forstå, hvorfor noget generer dig, kan muligvis give bedre kommunikation med andre. Selvrefleksion kan også hjælpe dig med at identificere passende måder at udtrykke dig mere tydeligt og konstruktivt på.

Samtaler om COVID-19-vaccinationer kan gennemføres med respekt og empati og undgår konflikter med kære og bekendte. Vi skal også huske, at immuniseringsjournaler er beskyttede sundhedsoplysninger, og derfor bør vi ikke forvente, at alle er villige til at videregive deres medicinske journaler. Også pandemirelaterede emner kan være stressende og udløsende, og vi bør ikke antage, at alle har det godt med at have samtaler omkring disse temaer.

Selvom COVID-19-pandemien er en global krise, er hver persons oplevelse anderledes. Lad os i disse udfordrende tider sigte mod at kommunikere med sympati og høflighed.

Denise Carballea, M.S.’ height=

Denise Carballea, M.S., forfølger sin doktorgrad i klinisk psykologi med en koncentration i neuropsykologi ved Albizu University (AU) i Miami, Florida. Efter udbruddet af coronaviruspandemien sluttede hun sig til APA Interdivisional COVID-19 taskforce som medformand for flere arbejdsgrupper. Størstedelen af ​​hendes kliniske erfaring har været fokuseret på at arbejde med personer med kognitive svækkelser og følelsesmæssige vanskeligheder efter en hjerneskade.

Rita M. Rivera, M.S., forfølger en Psy.D. i klinisk psykologi ved Albizu University i Florida. Hun er formand for Florida Psychological Association of Graduate Students (FPAGS), præsident for Florida Graduate Coalition for Medical Psychology, studenterambassadør for APA Division 15, studenterepræsentant for APA Division 49 og medformand for flere arbejdsgrupper i APA's Interdivisionel COVID-19 taskforce, herunder arbejdsgruppen for videregående uddannelse. Rita er også forfatter for APA's Society of Counselling Psychology-SCP Connect Team. Hendes interesseområder omfatter områder, der udforsker forholdet mellem fysiologi og mental sundhed, såsom psykoneuroimmunologi og psykoneuroendokrinologi. Rita har klinisk erfaring med at arbejde med latinamerikanske patienter og højrisikopopulationer både i USA og i sit hjemland, Honduras.

Seneste Indlæg

5 trin til at finde formål og mening i dit liv

5 trin til at finde formål og mening i dit liv

I en ideel verden ville vi modtage en plan for at finde vore formål, når vi er født. I virkeligheden bruger nogle menne ker hele dere liv på at lede efter formål og mening med...
Hvordan ved du, om du skal tro en undskyldning?

Hvordan ved du, om du skal tro en undskyldning?

Du føler dig året over en lovovertrædel e, om din ven har begået. Efter den indledende overtrædel e tilbyder din ven en und kyldning, der hævder at have fortrydel e over ...