Forfatter: Louise Ward
Oprettelsesdato: 10 Februar 2021
Opdateringsdato: 16 Kan 2024
Anonim
Arkitektur Kata #1 - Analyse med en ekspert [Hvordan virker en reel løsning arkitekt arbejde] #ityo
Video.: Arkitektur Kata #1 - Analyse med en ekspert [Hvordan virker en reel løsning arkitekt arbejde] #ityo

Indhold

Hvad betyder det at være ekspert i noget? Har en basketballspiller den samme rejse som en esportkonkurrent på vej til at blive ekspert? Hvad betyder det endda at være en "ekspert"?

Desværre er der ikke noget kort svar på disse spørgsmål. Nogle tidlige forskere mener, at en persons evne til at få succes og opnå høje præstationsniveauer bestemmes miljømæssigt (f.eks. Træning / praksis og hårdt arbejde) eller af genetik (f.eks. De styrker og svagheder, du er født med). Bogen fra 2008 Outliers , skrevet af Malcolm Gladwell, populariserede ideen om, at 10.000 timers øvelse er standardvarigheden for at blive ekspert. Så hvad kan esportkonkurrenter lære af dette?


Træningens varighed

Så lad os starte med 10.000 timers erklæring, mere formelt kendt som "10-årsreglen" præsenteret af Herbert Simon og William Chase. En regel, der er anvendt som et minimum for at nå ekspertniveauet og anvendt med en vis succes inden for domæner som skak, tennis, matematik og musik. Kan denne regel virkelig være tilfældet? Denne forskning blev senere udvidet af bl.a. K. Anders Ericsson vedrørende "bevidst praksis." Her er ideen, at de, der ønsker at opnå højere succesniveauer, ikke kun behøver at øve, men også skal foretage timevis af nøje planlagte, anstrengende og undertiden kedelige eller tilsyneladende ikke-belønningsaktiviteter.

Faktisk ser det ud til, at niveauet af ekspertise, som en person har, er lig med den tid, der bruges på at udføre opgaver, der er: veldefinerede, passende i vanskeligheder, gentagelige og giver mulighed for at rette fejl. Tænk nu på "bevidst praksis." Hvorfor ikke tjekke din stream-konto for "timer brugt på at spille" dit yndlingsspil? Har du overskredet 10.000 timers online spilletid? Hvor mange af disse timer involverede nøje planlagte træningssessioner, der specifikt fokuserede på forbedring og ikke kun på sjov?


Psykologiske faktorer

Det tager en bestemt person at gentagne gange deltage i enhver aktivitet i lang tid. Uden tvivl har en person brug for en masse motivation for selv at overveje at investere store tidspunkter for at blive bedre til noget. For dem der spiller Counter-Strike: Global Offensive (CS: GO), kan du huske, at du fyrede din M4A1 mod en mur og forsøgte at lære det specifikke sprøjtemønster? For dem, der spiller League of Legends (LoL), hvor mange spil spillede du mod bots for virkelig at finde ud af, hvordan du effektivt bruger Katarinas Death Lotus? Har du set din yndlingsstreamer kun spille DOTA 2 for at lære noget nyt? Var disse oplevelser altid sjove, og ville du have generet, hvis du bare ville have det sjovt med venner?

Lad os derefter overveje angst. Ifølge Ericsson skal en ekspert være i stand til at udvise en usædvanlig grad af dygtighed på en gentagelig basis. For at gøre dette effektivt skal en person være i stand til at håndtere alle de forskellige situationer, der står over for i hele deres præstationer i alle miljøer. Overvej de stressfaktorer, du står overfor, når du sidder hjemme bag en computer og taler med fremmede versus at sidde på en scene på ESL One Belo Horizonte med et seertal på 583.000 personer. Tror du, at din præstation ville ændre sig?


Genetiske faktorer

Lad os tale kort om biologiske faktorer. Er de rigtige? Det enkle svar er ja. For eksempel er nogle individer bedre egnet til opgaver, der kræver højere grader af kardiorespiratorisk funktion. Visse individer har maksimal aerob kapacitet, der er mere fordelagtig for sportsgrene såsom maratonløb, mens andre har en naturligt højere hvilepuls og som følge heraf er mere modtagelige for et højere kropsmasseindeks, højere blodtryk og diabetes.

Er der dog nogen faktorer, der kan påvirke din esport-præstation? Kort sagt, dette skal endnu ikke undersøges direkte, så vi ved det ikke. Men forskere ser ud til at se på sammenhængen mellem alle faktorer, der diskuteres i dag, ikke kun den ene eller den anden.

Ekspertattributter

I 2020 vides der meget om egenskaberne og komponenterne hos ekspert sportsudøvere. Her er blot nogle af de ting, der i traditionel sportsforskning fremhæves som attributter, der adskiller eksperter og mindre kvalificerede personer:

  1. Evnen til at genkende og huske komplekse mønstre
  2. Evnen til at forudse kommende begivenheder tidligt og effektivt
  3. Evnen til at producere bevægelsesmønstre, der er både konsistente og tilpasningsdygtige
  4. Evnen til at kontrollere bevægelser på en mere automatisk, mindre anstrengende måde

Lad os som et eksempel gennemgå nogle måder, disse attributter kan vises i CS: GO:

  1. Forståelse af et kort og hvor lang tid det tager fjenden at komme til bombepladsen (f.eks. På Mirage tager det CT cirka seks sekunder at nå T-rampen)
  2. Forståelse af strategier og taktik baseret på specifikke situationer i spillet (f.eks. Kun fire fjendemedlemmer, der skynder sig B-stedet, og spilleren genkender, om det er en falsk)
  3. Forståelse af den hurtigste rute til at bevæge sig mellem bombe A og B
  4. Kontrol af dit våbns sprøjtemønster for at sikre maksimal skade

Mad til tanke

Der opstår altid et almindeligt spørgsmål - er ekspertattributter generelle eller specifikke for opgaven. For eksempel, hvis du er god til førstepersonsskydere, vil du være god til lerdueskydning?

Afsluttende ord

Så hvad betyder det at være ekspert i noget? Kort sagt tager det nøje overvejelse og planlægning af, hvad du vil opnå. Du skal være motiveret til at afsætte store dele af tiden til dit mål og være villig til at investere i de krævende træningssessioner, der kræves for at arbejde på dine svagheder. Du skal være reflekterende over, hvad der skal ændres, og hvordan du kan forbedre dig i fremtiden, samtidig med at du er effektiv med din tid. At blive ekspert sker ikke natten over, men du kan begynde med at ændre din tankegang.

Dette indlæg blev skrevet af gæsteforfatter Ben Sharpe, en ph.d. studerende i ekspertise ved University of Chichester.

Sørg For At Læse

'Sagen om Anna O.' Og Sigmund Freud

'Sagen om Anna O.' Og Sigmund Freud

agen om Anna O., be krevet af igmund Freud og Jo ef Breuer i " tudie on hy teria", blev be krevet af Freud elv om udlø eren til fremkom ten af ​​p ykoanaly e. Arbejdet fra denne bev...
Interview med Fernando Callejo: Psykologi til at hjælpe musikere

Interview med Fernando Callejo: Psykologi til at hjælpe musikere

Hi tori k et er brugen af ​​mu ik en af ​​de egen kaber, der ad killer o fra andre dyrearter.Dette er ikke et overfladi k træk ved vore p ykologi, netop; vi oplever egen kaberne ved mi i k gennem...